Tjek med dine venner og bekendte på din alder hvor de arbejder.
Er du 14-15 er det nok en god idé at spørge rundt, da det ikke er alle, der vil ansætte så unge, de skal helst være mellem 15 og 16.
Er du 16, kan du søge ALLE steder. De elsker 16-årige alle steder - de kan nemlig arbejde i 2 år.
Er du 17, er du fucking doomed. Søg på restauranter, caféer og steder, der serverer alkohol. Der kan du nemlig blive opgraderet, efter du bliver 18, i stedet for at blive fyret. Basically skal du søge steder, hvor du kan blive opgraderet til et andet arbejde efter du bliver 18. Søg alle steder. Seriously.
Er du 18+ gælder samme regler, som for 17-årige, dog uden opgradering. Her skal du virkelig være agressiv, for det er fucking svært at få arbejde. Du kan lige så godt droppe alle steder, der ansætter 14-årige og sådan - altså supermarkeder osv., for de gider ikke betale dig mere løn for at lave det samme som nogen, der kan gøre det for den halve løn. Find et sted, der har specielt behov for 18-årige.
Spørg altid, altid, ALTID dine venner, hvor de arbejder, om de mangler nogen og om de vil give dig en anbefaling. En anbefaling betyder meget mere end du tror, så kend så mange som muligt på din nye arbejdsplads. Det betyder nu ikke at du ikke kan få arbejde uden en anbefaling, det gør det bare meget nemmere. Jeg fik 2 jobs uden anbefaling, men så også 3 jobs med. Spørg evt. forældres venner, de kender altid en eller anden random chef et sted.
Lav en hel masse forskellige ting, så du får masser af erfaring!
Evt. frivilligt arbejde, det giver altid et godt indtryk. Alle skoleting du er med i kan også bruges. Er du f.eks. med i elevrådet, skal du inkludere det, for det giver et indtryk af at du har et ansvar udover dine lektier og din skolegang. Lav en liste over hvad du har lavet, med en oversigt over hvad du har lært af det/erfaret fra det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar